torsdag den 27. juni 2013

33 Invasion : OPERATION PINK RESISTANCE

8. maj 2010

Lørdag den 8. maj - på verdens Røde Kors dag - invaderede Pink Army Aarhus ARTillery Dragonkaserne i Holstebro og legede med i krigsspillet. De danske kamptropper var opdelt i to hold: 1)Talibanoprørere, 2)Det danske forsvar – og som alle modstandsgrupper (undercover) deltog Pink Army som fredsbevarende styrke.

Når unge 18 – 20-årige, der stort set lige er trådt ud af skolen, løber rundt i Danmarks skove i træningslejre, er det med stor sandsynlighed kun en forsvindende procentdel, der har indsigt i alvoren, konsekvenserne og de politiske grunde til, hvorfor Danmark er i krig i Afghanistan. Vi påstår derfor - med fare for vores renomme, at MAJORiteten af de unge knægte og damer, opfatter værnepligten, som et rollespil, hvor den værste fjende er skovflåten. De unge nyrekrutterede soldater er dårligt nok er blevet voksne, før de skal tage stilling til gamle magtbegærlige mænds og religiøse fanatikeres usmagelige konflikter (de har trods alt først lige fået stemmeret). 

Nogle steder bliver børn tvangsrekrutteret  til at udkæmpe de voksnes usmagelige krige  bl.a. hos Taliban, men også i følgende lande: Afrika:Burundi, Central African Republic, Chad, Cote d’Ivoire, Democratic Republic of Congo, Rwanda, Somalia, Sudan, Uganda, Zimbabwe. Asien: Burma, Iraq, Nepal, Palæstina, Philipinerne, Sri Lanka. Europa: Chechnya (Tjetjenien). Latin Amerika (Syd Amerika): Bolivia, Colombia, Haiti, Cuba.

Det har vi nu sat i perspektiv ved at deltage i kampen med legetøjssoldater, da vi mener at børn skal lege og ikke deltage i krig. 

Men gudskelov står Røde kors parat til at hjælpe de lemlæstede børn og unge, hvis liv og lemmer står på spil. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar