søndag den 30. juni 2013

OPERATION Dublin

31 jul 2010
En operation udført af Scarlet Pinkgomery

I fodsporene af den Irske sjæl.


”En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.” Dette gamle irske mundheld udleves den dag i dag i Irland, og det vidner om en fantastisk livsindstilling, der kunne løse mange problemer, hvis alle tog den til sig. Irerne elsker at sludre og diskutere med alle de møder på deres vej grænsende til det irriterende, når man hellere vil sidde i stilhed på bagsædet af en taxi og være dansk, indadvendt, fåmælt og reflekterende. Men efter en stund er man klar over, at selvsamme nysgerrige snakkesalighed er hele kærnen i, at man som gæst, tilflytter eller indvandrer rent faktisk føler sig velkommen i Irland.  Det kræver kun, at man selv er åben og imødekommende.

Den irske pub er ikke bare et værtshus, men et socialt mødested, hvor unge, gamle, kvinder og mænd mødes over en pint og sludrer om løst og fast, eller fortæller en løgnehistorie, der sætter humøret i vejret. Irland har altid været et fattigt land, hvilket sandsynligvis også er årsagen til den sociale og imødekommende indstilling til andre mennesker. Der hvor andre storbyer stolt rejser skulpturer af store politikere og forretningsmænd, rejser man i Dublin en skulptur af luderen og gadesælgersken Molly Malone – eller et mindesmærke over folk, der har ydet en social indsats.

Lidt historie


Irerne elsker diversitet og mangfoldighed, men deres selvforståelse fejler ikke noget. Imødekommenheden stopper da også prompte, hvis udefrakommende magter eller grupper sætter den irske sjæl på spil til fordel for egne interesser. Man kan leve sammen i al forskellighed, men ikke i skyggen af andres verdensopfattelse.


Efter den engelske revolution i 1688-89 krævede englænderne fuld kontrol over Irland. Tiden herefter var præget af engelsk overherredømme og militær undertrykkelse såvel som aristokratisk snob og overlegenhed. The Hell Fire Club var et ekstremt eksempel på overklassens og aristokraternes fordærvede holdninger til livet og til medmennesker i det 18. århundredes Irland og England. Klubbens medlemmer havde ofte politisk indflydelse, men dyrkede samtidig satanisme med druk, sexmisbrug og rituel mord på bl.a. tjenere og kvinder til følge.

Efter den engelske revolution i 1688-89 krævede englænderne fuld kontrol over Irland. Tiden herefter var præget af engelsk overherredømme og militær undertrykkelse såvel som aristokratisk snob og overlegenhed. The Hell Fire Club var et ekstremt eksempel på overklassens og aristokraternes fordærvede holdninger til livet og til medmennesker i det 18. århundredes Irland og England. Klubbens medlemmer havde ofte politisk indflydelse, men dyrkede samtidig satanisme med druk, sexmisbrug og rituel mord på bl.a. tjenere og kvinder til følge.

Naturligvis opstod der oprørsgrupper, som ville bekæmpe aristokraterne og det engelske overherredømme. The Croppie Boys, var karseklippede rebeller, der ud over at bekæmpe det imperialistiske England også lod sig kronrage i protest mod aristokraternes langhårede parykker.


I løbet af det 19. århundrede førte ønsket om selvstændighed til, at den stærkt nationalistiske bevægelse: Den Irske Republikanske Hær (IRA) blev dannet. Den største del af den irske befolkning ønskede selvstændighed bort-set fra en mindre protestantisk gruppe i Nord Irland. I 1920 tvang IRA briterne til at give det overvejende katolske Irland selvstændighed som autonom region i UK, mens Nordirland med Belfast som centrum forblev i engelske hænder. IRA. har op til i dag udøvet terrorhandlinger i Nordirland med løsrivelse for øje.

Men mon ikke en simpel, demokratisk folkeafstemning hurtigt ville kunne afgøre, om der er stemning for selvstændighed eller ej. Tvang gavner ingen og slet ikke sagen!


Den officielle Irske Hær begrænser sig efter sigende til opgaver af fredsbevarende karakter, suverænitetsstøtte og støtte til politiet. Dette skulle afspejle, at der ikke er en reel invasionstrussel mod landet. 

Flere af de gamle kaserner i Dublin er i dag omdannet til museer og til anden brug. Det indfrier til dels de oprigtige internationale fredsstyrker – Pink Armys – krav om, at omdanne kaserner til kulturelle og andre uskadelige formål.


NB. Irerne elsker en god historie  – og så gør det ikke noget at historien ikke er helt sand, bare pointen er god. Shanachie (sha-na-key) er gælisk for historiefortælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar