søndag den 30. juni 2013

OPERATION PINK HOPE - en historisk betragtning

I maj 2011 blev Pink Army inviteret til at deltage i Walk This Way - en 2000 m. lang street art udstilling i Køges historiske bymiljø. Aarhus ARTillery fik til opgave at fortolke slaget ved Køge Bugt. Den slags kræver en del forundersøgelser:

HISTORIEN BAG SLAGET VED KØGE BUGT:

I midten af 1600 tallet og begyndelsen og 1700-tallet lå danskerne og svenskerne i kontinuerlig krig med hinanden i et forsøg på at erobre landområder og udvide kongedømmet: Sverige versus Danmark/Norge.

Første Karl Gustav-krig.

Et af de vigtige kampområder (set med danske øjne) var Skånelandene (her i blandt Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm), der frem til midten af 1600-tallet udgjorde en betydningsfuld del af den danske kultur og det danske rige.

I 1658 blev der indgået en fredsfatale (Roskilde-freden), der skulle forhindre et komplet nederlag for Danmark. Den svenske Kong Carl X, havde egentlig planlagt at erobre hele Danmark, og dele landet op i småbidder, som han ville fordele mellem Sverige og deres allierede. Men da Karl Gustav havde fået nys om at Brandenburg og Østrig ville komme Danmark til undsætning mod svenskernes kvælergreb, skyndte han sig at udstede en fredstraktat. Danskernes Kong Frederik d. 3 havde sovet i timen og kendte derfor ikke til planerne, hvorfor han godvilligt accepterede aftalen for at undgå svensk “totalitær styre” i Danmark. Frederik afstod herefter bl.a. Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm og Trondheim Len i Norge.

Roskilde-freden og anden Karl Gustav-krig.

Uheldigvis for Danmark – der var overlegene på søen – havde man valgt en fransk og en engelsk mægler. Stormagterne Frankrig og England så det til sin absolutte fordel, at Østersøen var neutral og indsejlingen dermed toldfri. Sådan!

Takket være et par rapkæftede danske forhandlere blev det skrevet ind i Roskilde fredstraktatens § 9, at indbyggerne i Skåne måtte beholde alle deres gamle rettigheder, love, privilegier og normer. Troede de da. Umiddelbart efter underskrivelsen af traktaten, gennemtvang Karl Gustav V nemlig en markant forsvenskning af områderne, som førte til en sprogmæssig og mental "etnisk udrensning". For danskerne i Skåne blev dette langt mere skæbnesvangert end nederlaget til tyskerne i 1864, hvor dansk sprog og sindelag i Nordslesvig fik lov at bestå frem til genforeningen med Danmark i 1920.

Men, men - Karl Gustav var ikke tilfreds! Han VILLE eje hele det danske land og indledte den anden Karl Gustav-krig i august 1658. Her stormede svenskerne København. Det skulle han imidlertid ikke have gjort, for med hjælp fra Holland, Østrig og Polen lykkedes det denne gang for danskerne at besejre Svenskekongen og få Bornholm og det norske Trondheim Len tilbage.

Den Skånske krig.

Den skånske krig, der udspillede sig i 1675–79 blev den blodigste krig af dem alle. I 1675 indledte Danmark endnu en krig (nu under ledelse af Kong Chr. V), der skulle bringe Skånelandene tilbage til Danmark.

Skåningene tog begejstrede i mod den danske hær i håb om befrielse fra den svenske besættelsesmagt. Lynhurtigt samlede en gruppe skånske oprørere sig under ledelse af Friskyttekaptajnen og Gøngehøvding, Svend Poulsen. Snaphanerne, som oprørerene blev kaldt, forsinkede de svenske tropper via spionage og bagholdsangreb. Ikke desto mindre lykkedes det svenskerne at gå fra slagmarken nær Lund "med sejren mellem tænderne" – Den gruopvækkende kamp efterlod ca. 3200 svenske og 5100 danske, skånske, blekingske og hallandske soldater fra danske regimenter på den blodige slagmark, og I dagene efter lagde den svenske hær - nu under ledelse af Karl XI - hele egnen øde med plyndring og mordbrand. Det før sig rige Skåne var nu et forarmet og udtæret område.

Slaget i Køge Bugt (1677).

I 1677 kulminerede krigen med et voldsomt søslag kendt under navnet slaget i Køge bugt. Slaget i Køge Bugt, der var under ledelse af den danske admiral Niels Juel samt den svenske admiral Henrik Horn, blev overlegent vundet af danskerne, som nu havde magten over Østersøen. Hermed var de svenske drømme om et sø-herredømmet knust. Danskerne havde nu generobret store dele af Skåne. Men for at gøre en meget lang historie superkort holdt den danske sejr ikke ved længe. Frankrigs Kong Ludvig d. 14, stod nemlig på svenskernes side, og dikterede fred og al magt til Sverige med et enkelt penselstrøg. En beregning fortæller at ca. 20.000 skåninge herefter flygtede til Sjælland. Men her stopper historien heller ikke, for der kom endnu en krig.

Den Store Nordiske Krig.

Som reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, indgik Ruslands ZarPeter den Store og Danmarks Kong Frederik IV en alliance, der skulle reducere svenskernes magt omkring Østersøen. Krigen var lang, sej og kompliceret, men for danskerne var den største mærkesag endnu engang at vinde Skånelandene tilbage.

Slaget i Køge Bugt (1710)

I 1710 sad den svenske Kong Karl den XII i eksil i Tyrkiet efter at have tabt et slag under et felttog til Polen og Rusland. Svenskernes magt var efterhånden reduceret og den danske konge indgik derfor en aftale med og den russiske zar om at invadere Skåne og vinde landsdelen tilbage til Danmark. Men en storm satte ind og flåden måtte sejle tilbage og kaste anker i Køge.

Mens danskerne slappede af dukkede den svenske flåde pludselig ud af det blå for at gå til angreb på den uforberedte danske flåde. Men den snarrådige kommandør Iver Huitfeldt sendte lynhurtigt 3 danske linieskibe med ham selv i spidsen for skibet DANNEBROGE fra ankerpladsen. Denne manøvre forhindrede svenskerne i at komme tæt på resten af flåden. Under en kanonduel gik DANEBROGE i brand, men Huitfeldt kastede anker og forhindrede derved af DANEBROGE drev i land og satte ild til den stadig uforberedte danske flåde.Desværre bredte ilden sig og antændte krudtkammeret, hvorefter skibet sprang i luften. 550 danske og 40 norske mænd gik derved til.

Danskerne vandt aldrig Skåne, Halland og Blekinge tilbage, og selv om det kun er 291 år - eller ca. 10 generationer - siden, findes der intet ønske om at gøre tidligere tiders konflikter til et større problem, som ikke kan løses med en rask fodboldkamp.

Danskerne og svenskerne er for længst blevet forbrødrede i det Nordiske Fællesskab – en holdningsændring, der måske kan give håb om forsoning og forbrødring i andre krigshærgede lande – med tid. Netop dette blev udgangspunktet i Pink Army Aarhus ARTillerys monumentale værk “PINK HOPE”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar