onsdag den 26. juni 2013

Invasion 13: Operation TØJHUSET

17. Juli 2008
  
Pink Army Aarhus Artillery & Pink Army Copenhagen har fået nok!

En fælles invasion på Statens Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet) beliggende ved siden af det danske Folketing i København: 

På årsdagen for Potsdamkonferencen 17.juli 1945, som banede vejen for Jerntæppet og Den Kolde Krig, invaderede Pink Army København og Århus Statens Forsvarshistoriske Museum. Jerntæppet adskilte verden i to - den kapitalistiske vesten og det kommunistiske øst - i 45 år. Deltagerne på konferencen var den amerikanske præsident Harry Truman, den sovjetiske leder Joseph Stalin, og den britiske premierminister Winston Churchill. 

Tænker man på Pink Army's globale og definitive krav ser det ud til, at vi har fået opfyldt nogle af kravene: Museet ligger i en gammel militær bygning (se krav nr.5), men for at vise krigens rædsler er maskinellet kun blevet pacificeret (krav nr. 7) i stedet for at blive ødelagt (krav nr. 6) eller der er omdannet til legetøj (krav nr. 4). 

Rent faktisk burde der være rige muligheder for at gøre følgende: En stolt kustode fortalte, at der er 8.000 våben i selve udstillingen og blandt dem, sværd fra middelalderen, brandvåben, kanoner og raketter (f.eks. den tyske V-1 fra 2.world krig). 

Københavns Overgeneral medbragte sine børn, der heldig-
vis hurtigt blev træt af mængderne af våben. Allerbagest på den øverste etage fandt vi en model af et middelalderslot med masser af smukke historiske legetøjsoldater, der elskede at lege med Pink Army. 
  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar